Mød designer Jim Lyngvild på ShoppingBazar i Fredericia

Selv om Dorthe Johannsen efterhånden er en garvet arrangør af de populære ShoppingBazar livsstils- og Shoppingmesser rundt om i Syddanmark, så har hun svært ved at tøjle en boblende begejstring og forventningens glæde frem mod næste Bazar i Messe C Fredericia den 17. og 18. november.

- Den kommer til at slå alt, hvad jeg har lavet hidtil. Det bliver på alle måder stort, og man må simpelthen ikke snyde sig selv for en gang juleshopping, som man ikke finder tilnærmelsesvis magen til i Danmark, fastslår Dorthe Johannsen.

Danmarks bedste butikker, designere, internetshops og fødevareproducenter står klar til at forkæle kunderne.

Et af de største scoops er den kæmpe forkælelseszone, som Matas indretter på det 6000 kvadratmeter store område.

ShoppingBazar bliver kickstartet af energibomben Jim Lyngvild. Designeren, modekommentatoren og tv-fænomenet vil inden messen åbner fortælle om at være modeekspert, forfatter, brilledesigner, sin nye ”vikingeborg” på Sydfyn og lancere sin nye skønhedsserie Raunsborg.dk.

Jim Lyngvild kan også mødes et par timer på Raunsborg.dk-standen, og også et andet markant navn bliver at finde på ShoppingBazar. De yngre besøgende kan nemlig glæde sig til en stor lounge med Fie Laursen, Danmarks mest populære teenblogger.

ShoppingBazar har åbent begge dage fra 11 til 17.

 

Dagens Gossip

Dagens TV