Mød politiets nyeste våben: Pornohundene

Forestil dig, at du fik én opgave: Du skulle finde et USB-stik eller et såkaldt SD-kort i et hus på over hundrede kvadratmeter. De små elektroniske dimser kan være gemt alle steder; imellem to mursten, bagerst i en skuffe, klistret fast under et bord eller hvor som helst, en gerningsmand kan finde på at gemme dem.

Dén virkelighed stod og står blandt andre FBI jævnligt over for, når de ransager huse med henblik på at finde beviser på eller spor efter børnepornografi.

Et levende eksempel er en sag fra juli 2015, hvor FBI ifølge New Zealand Herald gennemsøgte et hus i en sag om netop børnepornografisk materiale. Efter at flere betjente havde ransaget huset, tog de til gengæld et nyt våben i brug: Den sorte labrador med navnet “Bear”.

Læs også: Hunden nægter at forlade skrigende pige, men så opdager mormor noget på poten, som chokerer hele familien

- Forestil dig efterforskere, der går ind i et hus for at lede efter et mikro-SD-kort, som er ligeså stort som en fingernegl. Det kan tage dem timer, og især hvis nogen har prøvet på at gemme det, siger Todd Jordan, der er Bears træner, ifølge New Zealand Herald.

Bear er en såkaldt “pornohund”, der har gennemgået otte måneders intens træning i at spore selv de mindste elektroniske apparater; USB-stik, SD-kort, drev med mere.

I den nævnte sag, markerede Bear efter kort tid et hemmeligt gemmested, som nogle af de gerningsmænd, der havde forsøgt at fjerne ting fra huset hele morgenen, havde glemt eller efterladt.

Foto: Polfotp/AP - Bear i aktion under ransagningen, der ledte til Jared Fogles dom. 

Det viste sig, at Bear netop havde fundet et afgørende bevis; et USB-stik, der skulle vise sig at være afgørende i sagen mod en tidligere talsmand for den store fastfood-kæde Subway Jared Fogle. Han fik 15 år og otte måneders fængsel for besiddelse af børnepornografisk materiale samt for seksuelt samkvem med mindreårige.

Hunde som Bear er en del af amerikansk hundepolitis berygtede og berømte hundepatrulj "K9". Her presses de dygtigste hunde hele tiden til at lære nye egenskaber, og dyrene bliver ved med at overraske politiet. 

De såkaldte "pornohunde" er også blevet brugt i sager, der omhandler andre typiske forbrydelser med elektronik indblandet - fx ved at opsnuse piratkopier. 

De er dermed ved at blive nogle af politiets mest effektive våben i kampen mod flere typer moderne kriminalitet, der ellers foregår online og elektronisk. 

Foto: Facebook, K9

Læs også: Betjente stjal hashhandlers telt og lagde sig på lur: Han gik direkte i fælden

 

Følg Dagens Dyr for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip