Mødre fra Brabrand i slagsmål efter skænderi om mobning

Skrevet af Ninna Andreasen

06/03/2016

Mest læste i dag

En diskussion om mobning mellem to skolebørn udviklede sig korporligt, da to mødre kom op at slås i Brabrand lørdag aften.

Det er nu endt som en voldssag, skriver Stiften.dk.

Mødrene befandt sig på en skole i Brabrand, da skænderiet udviklede sig og blev stadig mere voldsomt. Til sidst kastede den ene mor en støvle i ansigtet på den anden.

Det var en 29-årig mor, der blev ramt af støvlens hårde sål. Den gav et blåt mærke og hævelse ved kindbenet.

Ifølge Stiften vil politiet nu tage fat i skolen og forsøge mægling mellem de stridende parter.

- Hvis børnene skal kunne komme ud af det med hinanden, er det ikke optimalt, hvis det ender som en voldssag, lyder det fra Stig Heidemann, vagthavende ved Østjyllands Politi.

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: