Mødre lyver om far: Han er pædofil

Når en skilsmisse bliver grim, kan forældrene ikke altid enes om, hvor barnet skal bo.

I en række sager vælger mødre at trække pædofili-kortet i Statsforvaltningen, når der er den form for uenighed.

Det skriver Kristlig Dagblad.

Ifølge avisen bliver der i hvert fald en gang om ugen fremsat en beskyldning om seksuelt misbrug i sager mellem uenige forældre.

Hvor mange af dem, der er grundløse, er der ikke præcise opgørelser over.

Men Bente Koudal Sørensen, som er kontorchef i Statsforvaltningen, vurderer, at der i hvert fald en gang om måneden bliver fremsat en falsk anklage om pædofili i en samværssag.

Det er typisk moderen, der anklager faderen.

Formanden for Foreningen Far Jesper Lohse mener, at der minimum er 100 sager om året, hvor faderen bliver anklaget for pædofili, og at mange af beskyldningerne er grundløse.

Anklagerne er et “effektivt våben”, siger Else-Marie Buch Leander til Kristeligt Dagblad.

“Der er så stor fokus på seksuelle overgreb på børn i dag, at myndighederne ikke tør andet end at tage anklagerne meget alvorlige,” siger hun blandt andet.

Dagens Gossip

Dagens TV