Mørkøv og Chris Anker skal køre i Danmark

Løbet får deltagelse af to af de bedste danske cykelryttere, Michael Mørkøv og Chris Anker Sørensen. De to Team Saxo-Tinkoff-ryttere stiller sjældent op i Post Cup-afdelinger, men på søndag er de blevet fristet.

- Det er fantastisk for vores arrangement, at vi få to af dansk cykelsports helt store profiler med i løbet. Det er forholdsvis sjældent, at Chris Anker kører i Danmark og Michael Mørkøv skal jo køre i sin Dannebrog trøje, hvilket gør det ekstra interessant for tilskuerne, siger Henrik Kartin, formand i Hedehusene/Fløng Cykel Klub, som arrangerer løbet. 

Søndagens Post Cup køres fra Høje-Taastrup Rådhus og 189 km senere er der på mål Højvangsvej i Sengeløse.

Post Cup er Danmarks største gennemgående løbsserie. Efter årets tre første afdelinger er Michael Reihs fra Team Cult Energy i front 39 point.

Årets Post Cup finale afvikles den 8. september i Hammel.

Dagens Gossip