Mohammed Fellah skriver treårig kontrakt med FCN

Skrevet af admin

31/05/2016

Mest læste i dag

FC Nordsjælland har skrevet kontrakt med den 27-årige Mohammed Fellah, som senest har spillet i Esbjerg.

Klubben har underskrevet en treårig aftale med den norske midtbanespiller, oplyser klubben på sin hjemmeside.

Mohammed Fellah starter træningen i Farum 20. juni, og han glæder over at være kommet til klubben.

- FCN er et hold, som gerne vil have bolden meget, og det kan jeg også godt lide. Det er et spændende projekt med mange unge og talentfulde spillere.

- Både træneren og sportschefen har fortalt mig, at det er nogle meget træningsvillige unge spillere, og jeg glæder mig til at være med til at trække dem i den rigtige retning, siger Mohammed Fellah til FCN's hjemmeside.

Mohammed Fellah spillede i den norske klub Vålerenga fra 2006 til 2013, før han skiftede til Esbjerg. Og nu er han altså klar til at rykke videre i Superligaen, hvor han ind til videre har spillet 55 kampe for Esbjerg.

Carsten V. Jensen, der er sportschef i FCN, glæder sig over skiftet.

- Med Fellah får vi en offensiv spiller med erfaring, som kan give os endnu flere strenge at spille på.

- Vi har stor tro på, at han kan være en katalysator, der blandt andet med sine særlige offensive kvaliteter kan være med til at forløse potentialet i vores i forvejen talentfulde spillertrup, siger sportschefen til klubbens hjemmeside.

/ritzau/