Monaco: Vi har købt Falcao

- Vi er meget begejstrede over, at Radamel Falcao har accepteret at komme til os i Monaco, og at vi dermed har sikret os en af verdens bedste spillere. Vi er sikre på, at han kan hjælpe os med at sikre os den status, vi fortjener, siger klubbens præsident, Dmitirj Rybovlev, til klubbens hjemmeside.

Radamel Falcao er 27 år, og han har i de seneste to år spillet for Atletico Madrid, som han var med til at sikre sejr i sidste sæsons Europa League og denne sæsons spanske pokalfinale. Den colombianske landsholdsspiller har i denne sæson scoret 28 mål i den spanske liga, hvor der endnu mangler en spillerunde.

AS Monaco var i denne sæson i den næstbedste franske række, som den tidligere mesterklub dog vandt ret klart. Iblandt klubbens spillere er den tidligere Esbjerg-, AGF- og FCM-spiller Jakob Poulsen.

Radamel Falcaos kontrakt med AS Monaco er fem-årig.

Dagens Gossip