Monacos fyrstinde Charlene har født tvillinger

Skrevet af admin

10/12/2014

Dagens topnyheder

Han fik ret, fyrst Albert II i Monaco.

Han sagde for nylig, at hans kone, fyrstinde Charlene, ville nedkomme med tvillinger inden jul, og det er sket.

Parret meddeler onsdag aften, at tvillingerne er født. Den første, der blev født, var pigen Gabriella Therese Marie. Hun kom til verden klokken 17.04.

To minutter senere kom Jacques Honore Rainier, hedder det i en officiel meddelelse fra paladset.

Alle har det godt, hedder det videre.

Den lille Jacques er nu nummer to i tronfølgerrækken i fyrstendømmet ved rivieraen.

Albert sagde inden fødslen, at tronfølgen er klar. Det bliver den førstefødte.

- Men hvis den ene bliver en pige, og den anden en dreng, så vil det være drengen, der er først i tronfølgerrækken, sagde han.

/ritzau/AFP