Mor anholdt: Sendte forslået datter i skole med ydmygende bluse

Melany Joyce Alexander fra Florida, USA blev i fredags arresteret efter hun sendte sin datter forslået i skole med en meget ydmygende bluse. 

Melany havde været utilfreds med datterens karakterer og havde pryglet hende med et bælte, hvorefter hun skrev en tekst på blusen, som datteren så skulle bære i skole. 

Læs også: Mor anholdt ved hjemrejse efter tre ugers ferie: Efterlod to børn alene hjemme til at sulte

På blusen stod (oversat):

"Mit navn er XXX

Jeg får i øjeblikket bundkarakterer i alle mine fag. Jeg må ikke få en kæreste i nærmeste fremtid. Så hold dig væk, inden jeg får en røvfuld som i går. Jeg må heller ikke have nogen venner indtil ALLE mine karakterer er steget. Så medmindre du vil hjælpe mig med det mål, så hold dig væk. Tiden, hvor jeg spiser pomfritter og er social er slut, fordi jeg nu ved, hvorfor mine forældre sender mig i skole. Jeg ved nu hvad uddannelse er. Jeg vil lære. Jeg vil lytte til mine lærere og være respektfuld hele tiden. Jeg vil gøre de ting, fordi jeg dumper i XXX på grund af mit aktive sociale liv. Vil du være min ven? Hjælp mig ved ikke at være det!"

Læs også: Australien: Mor er anholdt for at dræbe syv af sine børn

Skolen var mildt sagt ikke enige i opdragelsen, gav datteren en anden bluse og tilkaldte politiet. Disse kunne konstatere, at pigen havde adskillige mærker på kroppen fra slag med bælte. 

Moren blev herefter anholdt og sigtet for børnemishandling. Hun har tidligere været i politiets søgelys, da hun chikanerede en familie ved at proppe deres postkasse med kød. 

Du kan se billederne af blusen i galleriet herunder.

 

Dagens Gossip