Mor chokeret, da fremmed vil forbyde hendes søn at lege med 'pigelegetøj': Sønnens svar er genialt

I den aktuelle debat om kønsroller har det flittigt været debatteret, om drenge kan og bør lege med 'pigelegetøj' - og omvendt.

Det spørgsmål er skotske Rheann MacLaren ikke et øjeblik i tvivl om, og derfor blev hun også både vred og chokeret, da en fremmed tillod af opdrage på hendes barn. Det skriver The Mirror.

Episoden fandt sted, da Rheann havde taget sin søn Harry med i en legetøjsbutik i byen Dunfermline i Skotland, hvor den tre-årige dreng hurtigt forelskede sig i en lyserød dukkevogn, som han glad kørte rundt med i butikken.

Men glæden blev kort, for pludselig blandede en fordømmende kunde sig i Harrys leg ved at fortælle drengen, at; ”den der er ikke noget for dig. Den er for piger – ikke for drenge,” og i stedet foreslog den kvindelige kunde, at Harry burde vælge en bil eller et dinosauer-legetøj i stedet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Her ses Harry med sin mor og far. Foto: Rheann MacLaren/Facobook

- For at være ærlig så var jeg chokeret. Ikke kun over at nogen tror på sådan noget i vor dage, men især over, at man tror, at det er okay at henvende sig til en barn, de ikke kender, for at skamme ham fra at købe det legetøj, som han gerne vil have, mener Rheann MacLaren.

Men før den lamslåede mor kunne nå at lufte sin utilfredshed med kvinden, åbnede lille Harry munden, og med bare tre ord fik han den fremmede gjort tavs ved præcist at formulere, hvorfor hans legetøjsvalg var helt i orden:

- Fordi jeg kan lide den, svarede Harry prompte, til stor glæde for sin mor.

Artiklen fortsætter under billedet.

Harry fik heldigvis sin klapvogn. Foto: Rheann MacLaren/Facobook

- Harry har altid nydt at lege med meget forskelligt legetøj. Han er et helt normalt barn, der bare elsker at have det sjovt. Han har både biler, dinosaurer, dukker og bamser, og vi har altid opmuntret ham til – og støttet ham i – at lege med det, han bedst kunne lide, forklarer Rheann MacLaren, og understreger:

- Ingen børn bør klandres for at have fantasi og lysten til at lege.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

Dagens Gossip