Mor fængslet for at have sex med to udviklingshæmmede teenagere

Den 30-årige lærer fra Ohio, Jessica Hachat, tilstod at hun havde haft sex med to 17-årige udviklingshæmmede, da hun fredag modtog sin dom.

Hachat, der til daglig er lærer, arbejdede på et madlavningsforløb i løbet af sommeren, og det var her, hun mødte de to drenge. Det skriver 10tv.com.

- Jeg har begået en frygtelig fejl, og det var en beslutning, som overhovedet ikke passer til den person, jeg er. Det beklager jeg meget, sagde Hachat i retten.

Læs også: Lærerinde kørte over 1000 km for at knalde 15-årig elev

Men hendes undskyldning havde ikke den store efffekt på den ene drengs mor.

- En overgrebsmand er en person, der hensynsløst udnytter andre, og jeg tror, at den beskrivelse passer på Jessica Hachat, sagde hun, før dommen blev afsagt, hvor hun også kaldte hende for en forfærdelig mor, kvinde og menneske.

- Du er et dyr, der hører til i et bur, og du bør aldrig have lov til at prædike moral, værdier eller overbevisninger over for andre. Det er hjerteskærende, at du udnyttede hans uskyldighed og hans tilstand, fortsatte hun.

Hachat sad stille i lokalet og lyttede, imens tårerne drillede ned ad hendes kinder.

Læs også: 32-årig lærerinde anholdt for voldtægt af 13-årig elev

Den anden 17-årige var ikke til stede, men han havde skrevet en udtalelse, som hans far læste højt i retten.

- Hvis jeg ikke havde gjort, hvad jeg gjorde, så var min familie ikke havnet i denne situation, og så ville vi alle være glade, læste faderen op.

Anklageren mente, at det ville være svært at prøve sagen op på en jury, da begge 17-årige drenge gik med til de seksuelle handlinger uden tvang.

Den højeste straf, Hachat kunne have fået, var 180 dage i fængsel, men da hammeran faldt, blev hun idømt tre dage i Lancaster fængsel.

Dagens Gossip