Mor, far og baby skulle have været med på dødsflyet: - Vi fik det fysisk dårligt

En skotsk familie på tre ville have været ombord på det Malyasian Airlines-fly med 280 passagerer, der blev skudt ned i går over Ukraine, hvis ikke det havde været for en lille detalje.

Kort før afrejse blev Barry Sim og hans kone Izzy ombooket til et andet og senere fly hos det hollandske selvskab KLM, fordi Malyasian Airlines' fly MH17 ikke havde plads nok til familien Sim, som også tæller en lille baby. Det skriver The Telegraph

Læs også: Passager jokede med flystyrt på Facebook - nu er han død

På vej til lufthavnen hørte Barry og Izzy de frygtelige nyheder om MH17, der i går fløj fra Shiphol lufhavn i Holland med kurs mod Kuala Lumpur, men da flyet fløj over Ukraine blev det skudt ned af et jordmissil.

- Jeg fik det fysisk dårligt, da jeg hørte hvad der var sket. Vi fik ondt i maven og hjertet begyndte at hamre, fortæller Barry Sim til The Telegraph, som fangede parret i lufthavnen.

Familien plejer altid at flyve med Malaysian Airlines, når de skal til Izzys hjemland, da de ikke bryder sig om at flyve med KLM, men denne gang er noget anderledes.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med
 

- Lige nu er vi meget taknemmelige for at vi ikke kom med det fly. Der må have været noget, der har holdt hånden over os. Jeg føler, vi er blevet givet en chance til, forklarer det trykkede par til The Telegraph.

De 280 passagerer, som bl.a. tæller englændere, amerikanere og hollændere, og 15 besætningsmedlemmer døde alle ved nedskydningen. Malyasian Airlines og alle andre flyselskaber flyver ikke længere hen over Ukraine.  

Se videoen med familien i lufthavnen:

Dagens Gossip