Mor, far og to små piger døde i sommerhusbrand i Sverige

Polis. Foto: Kristoffer Thessman

Alt tyder nu på at det var en tragisk ulykke, der kostede en dansk familie livet i et sommerhus ved Tidaholm uden for Gøteborg.

Det svenske politi frygtede ellers i første omgang at der var tale om en forbrydelse, men den foreløbige konklusion er nu en helt anden.

Årsagen til den tragiske brand var formentlig et glemt stearinlys eller en brand udløst fra kaminen, oplyser det svenske politi.

Dødsbranden kostede seks personer livet, og heraf var de fire en dansk familie, der blev udslettet.

Det drejer sig en mor, far og to piger på henholdsvis syv og ni år, og de boede i den lille svenske by Munka-Ljungby. Det fortæller en ven af familien til eb.dk.

De to øvrige dræbte er et par, der var medejere af det lille træsommerhus.

Politiet fortsætter nu undersøgelserne på stedet, da der stadig er mange oplysninger der skal styr på.

Dagens Gossip