Mor finder ekstremt godt tilbud på havestole til 20 kr - får kæmpe overraskelse

Hun var ellevild, da hun fandt dette helt ekstraordinære tilbud, hvor hun kunne få lækre havestole for kun 20 kr.

Men da den 55-årige Christine Hartford fra Essex i England modtog sin pakke, var det ikke lige, hvad hun havde regnet med.

Hun var på udkig efter en terasse-stol med et gammeldags udseende, så hun blev anbefalet at kigge på internettets salgsteder.

Hun fandt til sidst nogle stole på hjemmesiden Amazon, som hun godt kunne lide.

- Jeg kunne ikke tro prisen, da jeg så den, siger hun til The Mirror.

Hartford var forundret over, at leveringsprisen var højere end salgsprisen.

Da leveringsdatoen så oprandt, kom der ikke nogen stor pakke med stole.

Læs også: Verdens heldigste teenager finder ægte guldbarre på bunden af sø 

Til gengæld kom der en lille pakke, som Christine Hartford troede var hendes datters.

Men da datteren ikke ventede noget, åbnede Hartford pakken.

Nu forstod hun pludselig, hvorfor stolene var så billige.

Hun havde nemlig bestilt to helt perfekte liggestole i miniature udgave i størrelsesorden 1:12.

Nu har 4000 mennesker liket hendes historie på Twitter.

Følg Dagens Grin for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV