Mor finder endelig ud af, hvorfor nyfødt datter afviser hendes ene bryst

Skrevet af Jesper Larsen

01/11/2015

Dagens topnyheder

Nogle få uger efter Shakti Dalal havde født sit tredje barn i 2012, lagde hun mærke til, at den lille pige opførte sig mærkeligt, når hun skulle ammes. 

Datten Laila ville ikke amme på det ene bryst, og det undrede Shakti Dalal, der aldrig havde oplevet et lignende problem med sine to drenge. 

- Jeg prducerede nok mælk, så det var ikke det, der var problemet, men i den samme periode havde jeg kunne mærke en lille knude i brystet, siger Shakti Dalal til Yahoo. 

I første omgang troede hun, at det var tilstoppet mælk, der var årsagen til knuden, men da hun gik til lægen og blev undersøgt, viste det sig, at det var noget langt alvorligere.

Hun havde brystkræft, der havde spredt sig til lymfeknuderne.

Hun havde altid levet sundt, og der var ingen forhistorie for brystkræft i hendes familie.

- Jeg troede, det var en anden person resultat, jeg blev præsenteret for, siger hun til ABC.

Men det viste sig, at kræften var årsagen til, hendes datter ikke vile amme i det syge bryst.  

- Hun vidste, der var noget galt, og hun havde forsøgt at fortælle mig det, siger Shakti Dalal, der også fik lægernes ord for, at hendes datter havde opdaget kræften først. 

- Min læge fortalte mig, at kræftcellerne sandsynlig vis afgiver en bitter smag, og når hun smagte mælken, kunne hun ikke lide det, siger hun. 

Det kan være svært at se brystkræft på en mammografi, når kvinden ammer, og derfor var datterens reaktion afgørende for opdagelsen. 

 Shakti Dalal gik efterfølgende i behandling, og i 2013 blev hun erklæret kræftfri.