Mor finder sin søn død, da stanken fra hans lig spredte sig i huset

38-årige Jarrod Nicholas Tutko Senior fra Harrisburg, Pensylvania er blevet anholdt af politiet i lørdag for at have gemt liget af sin søn, Jarrod Junior.

Jarrod Juniors mor, Kimberly Tutko, vidste ikke, at hendes søn var død, før hun fredag begyndte at undre sig over den stank, der kom fra husets 2. sal.

Først da fortalte Jarrod Senior sin kone, at deres otte-årige lå død på husets overetage. Det skriver AP.

Med troen om, at drengen netop var afgået ved døden, løftede moderen for det lagen, som Jarrod Senior havde svøbt sin søn i, men der ventede hende et grusomt syn.

Læs også: Par efterlader rugemor med uønsket mongol-barn

Synet afslørede, at drengen havde været død i flere dage, skriver PennLive.com. Senere fortalte Jarrod Senior, at drengen havde været død siden tirsdag.

- Jeg spurgte ham "Hvorfor sagde du ingenting?", fortæller Kimberly Tutko til hjemmesiden og fortsætter:

- Han sagde, at han for bange for at sige noget på grund af de andre børn i huset.

Dagen efter, da faderen var blevet anholdt, fik flere medier lov til at gå rundt i huset og tage billeder. Fotograferne blev også givet adgang til husets 2. sal, hvor den otte-årige dreng endte sine dage i et usselt rum med fæces og ekskrementer på væggene.

Læs også: Maras mor skabte net-fænomen: "Min datter er ikke en diagnose"

Jarrod Junior havde autisme og var diagnosticeret med Fragilt X-syndrom, og derfor boede han på husets 2. sal, hvor hans far tog sig af ham. I hjemmet boede også fem andre børn på 13, 12, 10, 6 og 3, som nu alle er blevet fjernet af myndighederne.

Kimberly Tutko tog sig primært af parrets datter, der er blind og sengeliggende og derfor har brug for hjælp døgnet rundt, hvilket var årsagen til at Tutko sjældent kom op på husets 2. sal.

Tutko beskriver for PennLive.com, hvordan Jarrod Junior ødelagde gulve og tæpper i sit soveværelse, smurte sin afføring på gulvet, døre og vægge, og at han nægtede at gå med ble. Han gik heller ikke i skole, fordi han blev ophidset af høje lyde, fortalte hun.

Læs også: Facebook går amok: Bliver du også rørt af dette billede?

Dødsårsagen er endnu uvis, men det bliver klarlagt med en obduktion i næste uge.

Drengens far, Jarrod Senior sidder i fængsel og er sigtet for at have skjult et barns død, uanstændig omgang med lig samt at sætte sine børns velbefindende i fare. Hans kaution er sat til en halv million dollars.

Moderen er ikke sigtet for noget.

Se billede af Jarrod Nicholas Tutko Senior hér:

Dagens Gossip