Mor fra Randers ville brænde sine børn inde

En kvinde fra Randers sigtes af politiet for at sætte ild til et rækkehus, hvor hendes to børn lå og sov.

Den 30-årige blev anholdt af Østjyllands Politi kort før midnat natten til fredag.

I rækkehuset lå hendes to børn på fem og ni år og sov på første sal, oplyser Østjyllands Politi.

Derfor sigtes kvinden for at have overtrådt paragraf 180 i straffeloven om brandstiftelse, hvor man bevidst udsætter andre for overhængende livsfare.

I sagen ønsker politiet at fremstille kvinden i grundlovsforhør i Retten i Randers fredag eftermiddag.

- Af hensyn til de familiære og tragiske omstændigheder vil anklagemyndigheden anmode om lukkede døre, siger Østjyllands Politis talsmand, Mogens Brøndum.

/ritzau/

 

Dagens Gossip