Mor gemmer brev i 20 år og giver det til sin datter på hendes bryllupsdag

Skrevet af Ane Sørensen

09/08/2015

Mest læste i dag

Da Brooke Zugg var 18 måneder gammel, skrev hendes adoptivmor et brev til hende, som var simpelt, men rørende.

Det var ifølge Huffington Post adoptivmoderens tanke, at brevet skulle gemmes og først åbnes den dag, Brooke skulle giftes.

Mere end 20 år efter kom dagen endelig. Den 7. marts 2015 blev Brooke gift med sin mand Tyler Zugg i Mississippi i USA.

Bryllupsfotograferne The Film Poets fangede det bevægende øjeblik, hvor bruden endelig læste de ord, hendes forældre Sherry og Craig Blackledge havde skrevet for så mange år siden.

For at gøre øjeblikket endnu mere særligt, havde Sherry fået printet brevet på et stykke af sin egen brudekjole:

"Vores kære lille baby Brooke,

Mens jeg skriver dette, sover du trygt i din babyseng. Du er 18 måneder gammel.

Vi vil bare have, at du ved, hvor meget kærlighed og glæde, du har bragt os. Du har gjort os til en virkelig skøn familie. En dyrebar lille pige til mig og far og en lillesøster til Brian.

Før far og jeg blev gift, sagde vi altid, at vi ville have en lille dreng og en lille pige. Da vi datede, sagde vi, at hvis vi fik en lille pige, ville hun være en lille Brooke. Du er vores lille baby Brooke.

Brooke, vi vil bare have, at du ved, hvor særlig, du er for os, og at Gud valgte dig som noget helt særligt og sendte dig til mor, far og Brian.

Vi elsker dig.

Mor og far"

Der var ikke et øje tørt, da Brooke fik brevet lige inden bryllupsceremonien.

- Jeg begyndte at hulke, især, da jeg så min far græde. Der findes ikke ord for de følelser, jeg havde på dette tidspunkt. Hvis nogen kunne finde på et ord, som omfatter både spændt, målløs, ydmyg, glad, chokeret og oprigtigt elsket, så er det dét ord, jeg ville bruge, siger Brooke Zugg.

Se det rørende øjeblik i videoen lige herunder.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: