Mor gjorde hund forskrækket med host: Så dræbte den nyfødt søn

Skrevet af Kristine Bugbee

23/04/2016

Dagens topnyheder

En bare tre dage gammel baby er blevet bidt ihjel af en hund i San Diego i USA. Det skriver Independent.

Den to-årige familiehund Polo, som er en blanding af American Staffordshire og Granddanois og vejer 45 kilo, blev angiveligt så forskrækket over et host, at den angreb den lille dreng.

Familien så tv i deres hjem i Californien, da episoden fandt sted.

Begge forældre forsøgte desperat at trække hunden væk fra den nyfødte dreng, men han var allerede så hårdt såret af bid, at han døde, før han nåede at komme på hospitalet. Det oplyser politiet, som kalder hændelsen for en 'tragisk ulykke'.

Hunden er nu i karantæne og skal undersøges for hundegalskab.

Efter 10 dages karantæne må familien selv bestemme, om de vil have den tilbage, eller om den skal aflives. Retter ejerne ikke henvendelse, bliver den aflivet.

Følg Dagens Dyr for flere lignende artikler: