Mor har sværest ved at hjælpe med brøkerne

De fleste børn får ganske vist lektier for, som de selv kan klare uden hjælp, viser en undersøgelse, som Gallup for Berlingske har foretaget blandt forældre til skolebørn. Men ti procent af forældrene svarer, at børnene sjældent eller aldrig kan klare matematiklektierne selv, og næsten dobbelt så mange svarer, at det kun er af og til, at børnene kan klare lektierne i matematik uden hjælp.

»Det er problematisk, hver gang vi har et barn, der kommer uforberedt i skole. For de børn, det handler om, er det et kæmpeproblem. De sidder og har ondt i maven, fordi de ved, at de ikke har lavet deres lektier. Ofte vil de være påvirkede af det i de andre timer, fordi de sidder og tænker på, at de snart skal have matematik og frygter, at læreren spørger dem,« siger Mette With Hagensen, der er formand for Skole og Forældre, til B.dk.

I en undersøgelse, som Berlingske har foretaget sammen med Danske Skoleelever blandt cirka 300 elever, svarer 33 procent af eleverne, at de får hjælp af forældrene til lektier, når de har brug for hjælp. 23 procent svarer, at kammeraterne hjælper, 14 procent får hjælp af lærerne, og hver tiende spørger andre i familien.

Men når det gælder matematik, er det ikke altid en god idé at bede om hjælp derhjemme. I hvert fald svarer 18 procent af forældrene i Gallup-undersøgelsen, at de har svært ved at hjælpe barnet med matematik. I de ældste klasser i udskolingen er det 28 procent.

»Tallene åbner for en god debat om, hvordan man skal give lektier for ude på skolen. Hvis lærerne vurderer, at børnene ikke kan klare lektierne uden hjælp, og der ikke er nogen derhjemme, der kan hjælpe med det, så skal børnene slet ikke have de opgaver for som lektier,« mener Mette With Hagensen.

Lærerne giver matematiklektier for på mange forskellige måder. Nogle giver de opgaver for, som eleverne ikke nåede at lave i skolen. Andre sætter eleverne til at lave små undersøgelser derhjemme. Det kan for eksempel være at måle op, hvor stort deres værelse er.

»Der er lige så mange forskellige lektiekulturer, som der er matematiklærere. Jeg vil tro, at de elever, der har svært ved matematiklektierne, har svært ved at regne opgaver. Og det er sikkert de samme opgaver, som de har haft problemer med, da de lærte det oppe i skolen« siger Elisabeth Tang, der er formand for Danmarks Matematiklærerforening, til B.dk.

»Hvis de ikke kunne finde ud af det oppe i skolen, hjælper det ikke at få opgaverne med hjem. I Matematiklærerforeningen er vi ikke de store fortalere for lektier overhovedet. Jo, eleverne kan lave nogle undersøgelser, hvor det giver mening at lave det derhjemme. Det kan være opmålinger, at finde geometriske former, finde ud af prisen på el, og hvor mange kopper der er køkkenskabet,« siger Elisabeth Tang, der ikke selv er tilhænger af, at eleverne får opgaver og regnestykker for.

Hun siger, at en del forældre efterspørger lektier i form af opgaver og regnestykker, fordi de ønsker, at børnene udvikler en »studiekultur«, inden de skal i gymnasiet.

Spørgsmål: Men hvorfor er det især mor, der har svært med at hjælpe med matematikopgaverne?

»Det er svært at sige. Jeg tror, det hænger sammen med, at det ofte er mor, der hjælper til med lektierne derhjemme,« siger Mette With Hagensen.

Elisabeth Tang siger, at hun ikke ved, hvorfor danske drenge og mænd klarer sig bedre til matematik end piger. I andre lande ser man et andet billede.

Dagens Gossip