Mor idømt fængsel for at slå sin datter ihjel i mikrobølgeovn

34-årige Ka Yang fra Californien blev i går idømt fængsel i 26 år for at slå sin en måned gamle datter ihjel i en mikrobølgeovn. 

Drabet skete i 2011, hvor hun lagde datteren i en mikroovn i op mod fem minutter, hvilket gav det lille barn så voldsomme skader, at hendes liv ikke stod til at redde. 

I november blev hun kendt skyldig, og i går faldt dommen så, hvor dommeren takserede hendes grufulde handling til 26 års fængsel, skriver Mirror. 

34-årige Ka Yang skal nu i fængsel i 26 år for drabet på sin datter

Under retssagen kom det frem, at Ka Yang i første omgang havde forklaret politiet, at hun havde siddet ved sin computer med sin datter i armen, hvor hun fik et blackout, og da hun kom til sig selv, lå datteren datteren kvæstet ved siden af en radiator.

Men da efterforskerne fandt en sut i mikrooven, indrømmede hun, at hun havde lagt barnet derind, og at det var dødsårsagen. 

Den en måned gamle baby havde svære brandskader på 60 procent af kroppen, og strålerne fra mikroovnen havde været så voldsomme for spædbarnet, at der kunne ses brandsår på hendes indre organer.

Ka Yangs forsvarer forsøgte at forklare drabet med epileptiske anfald, og at drabet ikke var sket med overlæg, men de første redningsfolk i hendes hjem afviste, at hun var desorienteret, da de ankom. 

Hendes familie forsvarede hende også under sagen, hvor de kaldte Ka Yang en 'blid kvinde', der ikke vidste, hvad hun gjorde. 

Hun har tre børn, der nu skal passes af hendes familiemedlemmer. 

 

 

 

Dagens Gossip