Mor indsendte stolt sin 10-årige søns digt: Nu hyldes han for sine rørende ord

En mor til en skoledreng med sygdommen Asperger syndrom tager lige nu nettet med storm med et opslag, hun har delt om sin søns lektier.

Drengen, Benjamin, er 10 år og fik til opgave af en lærer at skrive et digt. Reglerne for digtet var, at han fik to ord til hver sætning, og at han derefter skulle afslutte sætningen.

Asperger syndrom er en autisme-relateret sygdom, der ofte betyder, at en person med sygdommen har svært ved at indgå i sociale sammenhænge og har svært ved at udtrykke følelser – herunder empati - gennem sin mimik, øjenkontakt og kropssprog. Den kan også betyde, at personen ofte føler et behov for gentagelser. Indlæringsmæssigt kan den ramte dog sagtens lære til sig og fungere i visse typer af job alt afhængigt af, hvor meget sygdommen har ramt vedkommende.

Opgaven med at sætte ord på følelser og tanker var derfor både sund, men også udfordrenge for Benjamin, hvis mor er tydeligt stolt af ham.

Læs også: Dette er ADHD - og dette er myterne om diagnosen

Hun delte digtet med National Autism Association (NAA), der er en amerikansk organisation af forældre til  børn med bl.a. Asperger.

Digtet er sidenhen blevet delt over 12.000 gange på facebook, og det strømmer stadigvæk ind med støttende kommentarer til drengen fra folk, der blandt andet skriver, at "vi er alle mærkelige på sin vis".

Digtet rimer på engelsk, men vi har valgt at oversætte det, som det fremstår her, for at få betydningen nogenlunde ens:

Jeg er mærkelig, jeg er ny
Jeg tænker på, om du er det samme
Jeg hører stemmer i luften
Jeg ser, at du ikke hører dem, og det er ikke fair
Jeg vil gerne stoppe med at føle mig nedtrykt
Jeg er mærkelig, jeg er ny
Jeg lader som om, du også er det
Jeg føler mig som en dreng i det ydre rum
Jeg rører stjernerne, og føler mig uden for
Jeg bekymrer mig om, hvad andre tænker
Jeg græder, når folk griner, det for mig til at krølle mig sammen
Jeg er mærkelig, jeg er ny
Jeg forstår nu, at det er du også
Jeg siger, at ”jeg føler mig som en fortabt person”
Jeg drømmer om den dag, hvor det er okay
Jeg prøver at passe ind
Jeg håber, at jeg en dag vil gøre det
Jeg er mærkelig, jeg er ny

Se det oprindelige opslag her:

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip