“Mor kunne godt finde på at sætte mine hænder på kogepladen, når hun var fuld”

Freya er vokset op med en dybt alkoholiseret grønlandsk mor og en far, der ofte var væk. Hjemmet var kaotisk, og børnene blev ofte efterladt eller udsat for vold, skriver TV2, der i aften sender programmet De Brændte Børn, hvor Freyas historie er med.

- Jeg husker hende ikke rigtig, fra da vi var små. Jeg husker bare, at hun drak rigtig meget, og der var flere perioder, hvor hun ikke var der. Hun kunne blive væk i flere dage, og når hun kom hjem, var hun rigtig fuld, siger Freya.

- Min mor kunne finde på at løbe nøgen rundt foran de andre børn på legepladsen. Det har jeg oplevet masser af gange, det var nærmest hver gang, hun var fuld.

LÆS OGSÅMor i tårer: Finder fantastisk gave, som afdød datter efterlod

- Jeg var så flov, og alle de andre børn stak nærmest af, fordi de var bange for hende. Hvis de ringede på vores dør for at spørge, om vi kunne lege, løb de væk, hvis hun svarede. Vi var bange for hende, men havde samtidig ingen respekt for hende. Det er gode eksempler på, hvordan min barndom var, siger Freya Christensen.

Og når det gik endnu værre for sig, blev Freya også udsat for vold.

- Når hun skulle lære os at tingene var farlige, så kunne hun godt finde på at sætte vores hænder på kogepladen for at lære os at den var varm eller stikke vores fingre ind i stearinlyset.

TV2 sender programmet kl. 20.50.

Dagens Gossip