Mor lagt for had på nettet: Puttede dreng med Downs syndrom i vaskemaskinen

Skrevet af Morten Larsen

22/07/2015

Mest læste i dag

Det var bare for sjov.

Sådan forklarer 21-årige Courtney Stewart fotografiet af en lille dreng fanget i en vaskemaskine.

Den skotske kvinde er nu lagt for had på nettet, hvor vreden er enorm over fotografiet, der viser en to-årig dreng født med Downs syndrom krøllet sammen i en vaskemaskine.

Courtney Stewart - der er barnepige for drengen på billedet - nægter dog at undskylde for fotoet, som hun selv delte på Facebook.

Den unge kvinde har forklaret, at drengen har et ømt punkt for hårde hvidevarer.

- Han elsker vaskemaskiner. Vi tog billedet og havde det sjovt, siger Courtney Stewart til The Daily Record og forklarer, at drengen griner på fotografiet.

I nabolaget kan man dog ikke se det sjove i den vanvittige idé.

- Der er ikke noget at sige til, at folk er sure. Folk i byen snakker om det, udtaler en af beboerne i byen Erskine nordvest for Glasgow.

Courtney Stewart, der selv er mor, har forklaret til politiet, at drengen af egen vilje kravlede ind i vaskemaskinen.

Læs også: De hånede hendes kæreste og kaldte ham ‘fedberg’: Her er hendes rørende svar

Det får dog ikke brugerne af Facebook til at ændre mening om barnepigen, der må finde sig i adskille grimme gloser på nettet.

Det stoppe dog ikke med de verbale tilsvininger, da Courtney Stewart i mandags blev fysisk overfaldet foran sin hoveddør.

Ordensmagten har også været forbi huset til en snak med den unge kvinde, der nu risikerer at blive retsforfulgt. 

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: