Mor laver kunst af datters kruseduller: - Hun er min muse

Skrevet af Sol Stoffregen

08/09/2014

Dagens topnyheder

Den canadiske kunstner Ruth Oosterman har formået at indgå et kunstnerisk samarbejde med sin to-årige datter, Eve, som vil give de fleste lyst til at gøre dem kunsten efter.

Ruth Oosterman er selvlært kunstner og har et studio i Toronto, hvor hun udstiller sine værker, som er blevet til ved hjælp af datterens kruseduller. Det skriver underholdsmediet BuzzFeed.

Mens Ruth var gravid med Eve, døjede hun med en kunstnerisk blokering, som forsvandt, da datteren blev født.

Læs også: Kreativt barn tegner på væggen - endnu mere kreativ mor fixer det

- Jeg malede med hende hængende på mit bryst, og da hun var gammel nok til at bruge en farveblyant, begyndte vi at tegne sammen, forklarer Ruth Oosterman til BuzzFeed og tilføjer:

- Hun er min muse. 

Igennem en længere periode har Ruth taget Eves tegninger og forvandlet dem til imponerende, fantasifulde malerier. Se eksempler på malerierne nederst på siden.

Læs også: Stolt mor tager utrolige billeder af enhåndet datter

Ideen kom, da en af datterens kruseduller fangede Ruths opmærksomhed, fordi hun så et motiv i datterens abstrakte streger. Så begyndte Ruth at male videre på tegningen. Og nu er hun bidt af samarbejdet med datteren, som udfordrer moren.

Ved at male med Eve er Ruth nødt til at bevæge sig ud af sin comfort-zone, idet hun bliver tvunget til at slippe kontrollen og tænke kreativt.    

- Hun giver mig den gave at lade mig se gennem et barns øjne, siger Ruth Oosterman, som nyder de hyggelige stunder med Eve, hvor de tegner og sludrer.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med
  

Ruth Ooasterman, som har egen hjemmeside og blog, sælger sine og datterens kunstværker her

Se Ruth og Eves billeder her: