Mor og 1-årig søn efterlyses af politiet: Har ikke givet livstegn fra sig siden maj

Skrevet af Kristine Bugbee

28/06/2016

Dagens topnyheder

OPDATERING: Midt- og Vestjyllands Politi oplyser i dag den 30. juni, at de har været i kontakt med den efterlyste Christina Hougaard fra Holstebro. Hun og ex-manden Adam Hougaard og deres søn er flyttet til Uganda. De er alle i god behold. Pårørende til familien er underrettet og der er således ikke flere oplysninger i sagen.

- Midt- og Vestjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp til at finde ud af, hvor en 33- årig kvinde og hendes 1-årige søn Elias Emmanuel Hougaard befinder sig.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den 33-årige kvinde Christina Hougaard blev sidst set den 27. maj ved en hæveautomat i Aulum, og hendes familie er bekymret, fordi de ikke har hørt fra hende siden den 26. maj. 

Politiet leder samtidig efter Christina Hougaards ekskæreste Adam Hougaard, som heller ikke har givet livstegn fra sig siden slutningen af maj.

- Midt- og Vestjyllands Politi formoder, at kvinden og hendes barn kan være rejst til udlandet. Muligvis befinder de sig i Afrika, hvor ex-manden tidligere har været i en periode. Både Christina Hougaard og Adam Hougaard er derfor også efterlyst internationalt, oplyses det i pressemeddelelsen.

Politiet er interesseret i at høre fra vidner, der måske har set Christina Hougaards bil. Det drejer sig om en sort Toyota Aygo med registreringsnummer BB 20727.

Har du oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på telefon 114.

Se billeder af de tre efterlyste personer herunder.

Følg Dagens Efterlysninger for flere lignende artikler: