Mor og datter bruger formue på at ligne kendis: 'Godt min datter stripper, så vi kan udleve vores drøm'

38-årige Georgia Clark og hendes 20-årige datter Kayla Morris har brugt over en halv million på plastikoperationer, så de kan ligne deres store idol, den kendte brystbombe Katie Price.

Det er datteren, der har finansieret plastikeventyret ved at strippe og ved at få sig en såkaldt ‘sugar daddy’.

Besættelsen af Kate Price begyndte, da Georgia Clark så hende på den britiske udgave af Side 9. Derefter begyndte hun at opmuntre datteren til også at forgude den britiske model og tv-vært. Så hun var både begejstret og stolt, da Kayla Morris i en alder af 11 begyndte at snakke om en brystforstørrende operation.

- Jeg var glad, for jeg har altid ønsket, at hun skulle være sådan. Jeg er så stolt af hende, siger den stolte mor.

Foto: Facebook

Pengene til de mange operationer, der efterhånden har sneget sig op på en værdi af over en halv million kroner, har datteren skaffet. Bl.a. ved at få sig en ‘sugar daddy’, der er sidst i 50’erne.

- Vi udvekslede numre og talte lidt sammen. Jeg fortalte ham om mine ønskeoperationer, og vi blev enige om, at han betalte mig 800 pund om ugen, siger Kayla Morris til Daily Mail.

Derudover droppede hun ud af skolen i en alder af 17 for at tjene nogle penge ved at strippe. Og det er en beslutning, hendes mor bifalder.

- Jeg har ikke noget imod, at hun har en sugar daddy og stripper for at betale vores kosmetiske operationer, for vi udlever drømmen, siger hun.

Foto: Facebook

Datteren er også glad for at kunne bidrage til den fælles interesse.

- Min mor er min bedste ven. Jeg elsker at kunne give hende plastikoperationer og komme tættere på vores drøm om at ligne Katie Price. Jeg elsker måden, vi ser ud på nu, siger den 20-årige datter, der sammen med sin mor føler den britiske stjernes realityshow tæt, lige som de har læst alle hendes bøger og købt billetter til hendes shows.

Katie Price. Foto: Polfoto

Mor og datter bruger godt 51.000 kroner om året på deres skønhedsrutiner, der tæller solarie, fyld i læber og kinder og hårekstensions.

Dagens Gossip