Mor og søn fundet døde på fortorv i Aarhus

Skrevet af Ann Katrine Warren

28/05/2013

Mest læste i dag

To personer blev kort før middag fundet døde på fortorvet i Aarhus. De to personer er sprunget ud fra en altan i ejendommen Klintegaarden på Skovvejen i det centrale Aarhus.

Ifølge Dagens.dks oplysninger er de to personer sprunget ud fra altanen på 5. sal, og de ramte jorden lige foran en flok unge mennsker, som kom gående på gaden.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder og information.

Der er tale om en yngre mand og en ældre kvinde, der boede sammen i en lejlighed ud til gaden. Der skulle være tale om mor og søn. De blev erklæret døde på stedet.

Østjyllands Politi oplyser, at der formentlig er tale om en familietagedie, men har ikke yderligere oplysninger i sagen.

Skovvejen har været helt afspærret siden episoden klokken 11.21, men oprydningsarbejdet er netop overstået.