Mor og søn genforenet efter 15 år takket være Facebook-billede

En kvinde fra Californien i USA har fået sin største drøm opfyldt.

Hun er nemlig blevet genforenet med sin 18-årige søn, som blev kidnappet for 15 år siden.

Men det mest fantastiske ved historien er, at det var et enkelt billede på Facebook, som bragte dem sammen igen.

Hope Hollands mistede sin søn Jonathan, da han kun var 3 år gammel.

Læs også: Kræftramt, dansk pige revolutionerer Instagram

Hans far havde fået lov til at tage ham med på ferie. Det var bare en almindelig dag. Jeg vidste ikke, at han ikke ville komme tilbage, fortæller moderen.

Efter faderen bortførte sønnen, lykkedes det aldrig for Hope Holland at finde frem til sit barn.

Før en dag hvor hun så et billede på Facebook.

Det var et gammelt familiebillede, fra da Jonathan var lille, og selvfølgelig genkendte moderen sin dreng.

Gik i selvmordstanker
De holdt kontakten over Facebook og sidste uge lykkedes det så for Hope Holland at få bragt sin søn til Californien.

Før hun fandt ham, så fremtiden mørk ud, men nu ser hun optimistisk på tingene.

- Jeg gik i selvmordstanker. Jeg var mere eller mindre helt færdig. Jeg havde ingen grund til at tro, jeg ville finde min søn, siger hun til ABC 7 og fortsætter:

- Siden jeg fandt ham,  har hele min verden, hele mit syn på livet ændret sig.

Læs også: 7-Eleven-medarbejderen Emil: Den kunde, jeg havde i nat, er en messias

Sønnen Jonathan planlægger at gøre sin gymnasietid færdig i Mexico, for så at flytte til Californien for at være hos sin mor.

Han husker ingenting om separationen, men han er glad for at have fundet sin anden forælder og er ikke bange for at sige, han elsker hende.

Jonathans far slog Hope Holland, da de var sammen, og det var blandt andet derfor, forholdet gik i stykker.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

 

Dagens Gossip