Mor opdager noget er galt, da hun ser dette billede af sin baby: Ender med at redde hans liv

Andrea Temarantz blev opmærksomt på en underlig, selvlysende plet i sin babys ene øje, da hun så et billede af den tre måneder gamle dreng.

Irissen lyste hvid på billedet. Det har reddet lille Ryders liv. Han havde nemlig en sjælden og livsfarlig form for kræft i øjet, der kaldes retinoblastoma, skriver The Mirror.

Den lille dreng, der også er født med Downs syndrom, havde tre muligheder for at komme kræften til livs. At få fjernet øjet, at få målrettet kemoterapi eller komme i specialistbehandling på et nærliggende hospital.

Forældrene valgte den sidste mulighed. Drengen fik, hvad der svarer til, en teske kemoterapi gennem et langt kateter.

På den måde kunne drengen beholde sit øje.

I dag er Andrea Temarantz selvsagt lykkelig for, at hun opdagede pletten på billedet.

- Min mand har altid syntes, at jeg var ‘sindssyge foto-mor’, men se os nu. En tidlig diagnose er det vigtigste, siger hun.

Læs også: Katte-ejer knust efter killing dør af pollen fra liljer

Hun deler nu historien, fordi denne type kræft ofte er svær at spore. De fleste børn, der har retinoblastoma, bliver diagnosticeret, inden de fylder fem år.

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV