Mor opdager noget uventet, efter at lægerne har givet hendes nyfødte datter en dødsdom

Forældrene til lille Abigail var knuste, da lægerne overbragte dem beskeden om, at de ikke kunne gøre noget for at redde deres nyfødte datter. Hendes hjernetumor var for aggressiv til, at den kunne fjernes.

Abigail var født med både Downs syndrom og en tumor i hjernen, og alle forventede, at hun ville dø inden for kort tid. Det skriver ABC News

Familien besluttede at acceptere lægernes dom og tog deres lille datter med hjem fra hospitalet, så hun kunne tilbringe sine sidste dage i rare og rolige omgivelser.

Men da hun kom hjem, begyndte hendes tilstand pludselig at blive bedre. Hun tog på i vægt, og forældrene var i chok over den uventede drejning.

De besluttede at tage hende til et nyt hospital, hvor læger nu fortalte, at Abigail måske alligevel ville overleve trods sin barske start på livet. 

- Det gør mig bange at være håbefuld, men nogen sagde til mig, at jeg ikke ville fortryde at have håb, har Abigails mor Erika Jones efterfølgende skrevet i et rørende blogindlæg.

- Pludselig tror jeg på, at min baby kommer til at overleve. Det gør jeg virkelig. Også selvom de stadig siger, at sandsynligheden er lille. Men det er nok.

Lægerne på hospitalet spåede fortsat denne lille pige små chancer for overlevelse, men efter noget tid viste en ny MR-scanning, at pigens tumor ikke var ondartet. Den blev fjernet ved en operation, og Abigail er i dag udskrevet fra hospitalet.

- Jeg kan næsten ikke trække vejret, når jeg kigger på denne smukke pige. Min pige. Jeg får lov til at beholde dig! Jeg kan ikke vente med at se din historie udfolde sig, skrev Erika Jones for få dage siden på Facebook efter den vellykkede operation.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV