Mor revser forældrene til sin stedsøns kammerater: 12 børn brændte fødselsdagsbarn af

Mor til en 11-årig dreng Janne Melbø blev i weekenden så fortørnet over opførslen blandt sin stedsøns klassekammerater og ikke mindst deres forældres manglende opdragelse af dem, at hun satte sig til tasterne.

- I går blev jeg sur, eller rettere forbandet rasende! Vi sendte vores lille dreng på 11 år til fødselsdag, som han havde glæder sig enormt meget til. 16 børn var inviteret, både piger og drenge, starter moderens fortælling.

Læs også: Rørende gestus: Mand forvandler sørgende mors babyseng til en vidunderlig gave

Da sønnike skulle hentes fra festen, spurgte Janne Melbø selvfølgelig, hvordan dagen havde været.

- Slukøret fortalte han, at det kun var ham og hans kammerat, der var kommet til festen. Af 16 inviterede kom kun to!!!! Af de 16 havde kun to meldt afbud, som man bør. Hvad i alverden er det, der foregår i hjemmene rundt omkring? Der er altid nogle få, der glemmer at aflevere invitationen derhjemme, men at hele 12 stykker skulle have glemt det, køber jeg ikke, skriver hun blandt andet.

Læs også: Vred mor taler ud: Derfor sendte jeg regning til 5-årig, som blev væk fra fødselsdagsfest

Moderen skriver videre:

- Jeg er så ulykkelig på fødselsdagsbarnets og familiens vegne! I anstændighedens navn kan man da i det mindste melde afbud. Man lader ikke en 11-årig sidde i den tro, at alle kommer, og så dukker der kun to op! Vi har alle et ansvar for at sørge for at give vores og andres børn lykkelige, gode minder.

For Janne handler problemet ikke kun om uskikken i ikke at melde afbud, men også om en generelt dårlig opdragelse, vi sender vores børn ud i verden med:

- Med så mange uroligheder rundt omkring, burde man lære at vise sit barn, hvad næstekærlighed er, så de lærer at opføre sig pænt mod andre. De må slet og ret få hovedet ud af røven og indse, at ikke alting handler om dem selv. Alle børn er unikke, hver enkelt menneske har noget smukt over sig, og ikke mindst har de fleste en bagage med sig, som ikke altid er synlig for andre.

Læs også: PIge sender fødselsdagshilsen i ballon til sin døde far: Hun får et utroligt svar tilbage

De tre drenge, der endte med at holde festen sammen, hyggede sig heldigvis med film samt mad og slik i overflod. Men Janne Melbø har udover sit Facebook-opslag skrevet til børnenes klasselærer og fortalt om hændelsen. Hun ønsker med egne ord ikke, at sagen skal blive en ”det angår ikke mig”-sag.

Se hele Facebook-opslaget i galleriet nedenfor:

Dagens Gossip

Dagens TV