Mor sender regning på 200.000 kroner til hjemmeboende 23-årig søn

Nogle gange er mødre nødt til at gøre noget uventet for at få børnenes opmærksomhed. Især når børnene er nogle forkælede møgunger, der tager deres mor for givet.

En mor fra Ontario i Canada var så træt af din utaknemmelige 23-årige søn, der bor hjemme og nyder godt af sin hendes hjælpsomhed i form af tøjvask, rengøring, indkøb og madlavning, at hun skrev en regning for de sidste 13 måneder til sønnike.

Håbet var, at sønnen, der studerer, skulle vågne op og se, hvor godt han har det.

På regningen, som den forskrækkede søn har delt på sociale medier, fremgår det, at moren kræver 39.254 canadiske dollars svarende til ca. 200.000 danske kroner af sønnen.

De dyreste poster på regningen er uddannelse og sundhedsforsikring, men også transport, mad, internet og lommepenge er med til at få regningen til at løbe op.

Vær at bemærke er at moren kræver 1000 canadiske dollars svarende til 5100 danske kroner for at sønnen har været et røvhul, der ikke har sat pris på sin mors støtte såvel økonomisk som på andre områder. 

Efter sønnen delte regningen på sociale medier, har kritikere været efter moren for at gøre forældrerollen op i penge. Som modsvar har moren forklaret, at udregningen er lavet i et øjebliks frustration, og at sønnen ikke skal betale noget.

Men udfra hvad sønnen skriver på det soviale medie, Reddit, har moren haft succes med den opsigtsvækkende metode.

- Dette var en meget effektiv forældreteknik, og det har fået mig til at indse, hvilken lille lort jeg har været, skriver han og tilføjer, at han håber, at kunne gøre gengæld senere.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

 

 

 

 

 

 

Dagens Gossip