Mor til to forsvundet: Dagbog afslører voldsom familietragedie

Da Susan Powell blev gift med Josh Powell var hun kun 20 år og stormende forelsket, men inden for få år ændrede det sig drastisk, det bevidner hendes dagbog man fornylig har fundet.

- Jeg føler mig bare så fantastisk heldig, at have Josh, skrev hun tilbage i 2002.

Men inden længe var hun splittet. Hun beskrev nemlig en fornemmelse af, at hende og børnene var i fare. Men på grund af sin stærke tro på kristendommen, valgte hun at blive og kæmpe for den lille familie. Det skulle hun ikke have gjort.

- Hvis jeg dør, så er det sandsynligvis ingen ulykke, heller ikke selvom det ligner det, skrev hun i 2008.

Det følgende år blev hun meldt savnet, og ingen har siden set hende.

I 2012 var hele USA i chok efter Josh Powell havde dræbt sine to sønner med en økse, inden han sprang boligen i luften ved Salt Lake City i Utah.

Derfor har man ikke kunne sigte nogen omkring hendes mystiske forsvinden. Alle de centrale personer omkring Susan Powell er nemlig enten døde eller i fængsel. Hendes svigerfar sidder nemlig i fængsel, og både hendes mand og hans bror begik selvmord inden for samme år.

Politiet antager dog, at Josh Powell myrdede Susan Powell, og at han med hjælp fra sin bror skaffede liget af vejen tilbage i 2008, selvom de dengang begge to benægtede et hvert kendskab til hendes forsvinden.

Af hendes dagbog fremgår det tydeligt, hvordan hendes religion holdt hende i forholdet. Og at hun dagligt bad for, at det skulle blive bedre, ligesom hun også flere gange forsøgte, at få Josh til at gå mere i kirke, da hun troede på at syndsforladelse ville forbedre deres forhold.

I 2009, kort før hendes forsvinden, skriver hun direkte, at Josh har sagt, at han hellere vil slå hende ihjel, end at skrive under på skilsmissepapirer, skriver Huffingtonpost.

Dagens Gossip