Mor til nyfødt baby skriver hånlig besked til mødre, der beklager sig - nu griner hele nettet af hende

Visse ting her i livet skal man passe på med. Det er eksempelvis en rigtig dårlig idé at gå ind i en rockerklub og råbe 'bøsserøve'.

Ligeledes er det farligt at slå sig op som ekspert i forældreskab, når man har en to uger gammel baby, der endnu hverken kan rulle rundt eller sætte fedtede fingre på vinduerne - for slet ikke at tale om at lege tornado rundt i huset med 8000 ruller toiletpapir efter sig.

En nybagt mor er havnet i lidt af et (latter)stormvejr på nettet, efter at hun netop forsøgte at kloge sig på rollen som mor.

Kvindens opsang til mødre er i skrivende stund delt 11.400 gange, og de mere erfarne mødre kan slet ikke styre deres kollektive latterbrøl over den naive nybagte mor.

- Jeg kommer lige med en opsang. Det irriterer mig, hvor meget det at være forælder er blevet en martyrprofession. Vores børn er ikke en undskyldning for at være beskidte eller dovne, og de er ikke en forældres undskyldning for noget som helst. At være forælder betyder ikke, at man efterlader mad under sofaen og aldrig tager et bad. Jeg er mor på anden uge, men indtil nu har jeg formået at få nok søvn, lave ordentlige måltider til min familie, holde min lejlighed ren, være sammen med Jaime, og min nyfødte er glad, velnæret, elsket, badet og i rent tøj og rene bleer.

- Jeg ser disse 'nuttede' forældrehistorier hele tiden, men jeg er uenig med dem på alle niveauer. Nej, jeg accepterer ikke, at der med mit barns fødsel fulgte en accept af et beskidt hus. Hvis mit barn formåede at smøre peanutbutter ud over mine gardiner, siger det mig, at jeg ikke holdt godt nok øje med det. Mad skal spises ved bordet. Ikke mens man løber rundt i huset.

- Jeg ville ønske, at denne attitude i forhold til forælderskabet ville forsvinde og det hurtigt. Jeg mener, at mange folk forveksler dovenskab med almindelige forældreudfordringer. Det er nødt til at stoppe.

Læs også: Træt mors opslag spreder sig som en steppebrand: Giv ham nu bare det lynknald

Hendes opslag er blevet delt på morbloggeren Sanctimommys Facebook-side og er siden blevet samlet op af andre netmedier.

Blandt andre Maria Guido fra Scary Mommy, som hygger sig med at sætte den nye mors beskrivelse i kontrast med at have større børn.  

- Vi forældre elsker at grine af selvgode nybegyndere, som tror, at de bare har styr på denne her forældreting, fordi de har formået at leve i stort set samme område som et lille væsen, der sover 90 procent af dagen, ikke kan vende sig endnu og er fuldstændig immobil. Ja. Det er helt sikkert det sværeste af dit forældreskab. De første to uger, lyder det tørt fra Maria Guido.

Bloggeren tilbyder lidt perspektiv ved at sætte scenen for sin situation, mens hun skrev svaret til den nybagte mor.

- Min femårige skriger i øjeblikket Blue Clues-sangen ind i mit øre, plager om at låne min tablet og beder om flere vindruer, mens jeg prøver at arbejde fuldtid ved mit spisebord. Min toårige har lige sendt en snotraket ud på min yndlingsbluse, som jeg nu gør ren, mens jeg skriver, drikker kaffe og prøver at lade være med at skrige min femårige tilbage i hovedet. Tror du, at jeg er imponeret over dine rene gulve?

Til slut i indlægget tilbyder Maria Guido dog en kende forbrødring - eller formødring?

Læs også: En mors bekendelser: Fem ting gode mødre gør, som jeg ikke gør længere

- Det sjove er, at hun nok skal lære det. Det gør vi alle. Forældrekarma er virkelig, og det kommer altid tilbage og bider os i røven, konkluderer hun.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip