Mor tvang 4-årig til at drikke benzin og satte ild til ham

Skrevet af Ann Katrine Warren

12/11/2013

Dagens topnyheder

En lille kinesisk dreng kæmper for sit liv, efter hans egen mor tvang ham til at drikke benzin og efterfølgende satte ild til ham.

Myndighederne siger, at den 4-årige dreng blev mishandlet i morens groteske hævn over hendes mand, som ikke respekterede hende. Det skriver Daily Mail.

Familietragedien skete i byen Jinhua i Zhejiang i det østlige Kina. Ægteparret, der sammen har sønnen Duoduo, havde ifølge naboerne ofte voldsomme skænderier om penge. For få dage siden endte et skænderi med, at den 40-årige kvinde forlod lejligheden og vendte tilbage med en benzindunk.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Moren forsøgte at tvinge brændstoffet i sønnen, men det lykkedes kun delvist, da drengen gjorde modstand efter den første mundfuld.

Da faren prøvede at blande sig, trak kvinden den 4-årige over mod de åbne flammer på gaskomfuret. Hun sprøjtede benzin ud over dem alle tre, og der gik ild i dem.

På trods af flammerne lykkedes det faren at få Duoduo ind i stuen, hvor han viklede et tæppe om hovedet på ham for at kvæle ilden.

Knalder foran vindue: Her giver par live sex-show

Læger fortæller, at drengen er forbrændt på 35 procent af kroppen, og at brandsårene er værst i hovedet. Hans lunger har også taget skade af ilden og benzinen. Hvis den 4-årige overlever, vil han næppe være i stand til at hverken se eller tale.

Forældrene blev begge indlagt med forbrændinger på 15 procent af kroppen. Moren er nu sigtet for den voldsomme episode.

- Jeg håber, jeg aldrig behøver at se hende igen - jeg vil helt sikkert søge om skilsmisse, så snart jeg bliver udskrevet og har fundet en advokat, siger faren, den 48-årige Zhang Qiusheng. 

Se web-tv om sagen herunder: