Mor venter på at lægen afslører barnets køn – i stedet ser han det utænkelige på ultralydsscanning

Skrevet af Morten Larsen

11/06/2016

Dagens topnyheder

Der var sommerfugle i den gravide mave, da Samantha Davila lagde sig på briksen, hvor lægen med hjælp fra en ultralydscanning ville afsløre kønnet på den amerikanske kvindes barn.

Spørgsmålet om, hvorvidt der var tale om en dreng eller pige blev afløst af bekymringer, da lægen lagde mærke til noget usædvanligt på den lille monitors skyggefulde billeder. 

De vordende forældre, Samantha og Marco Davila, kan mærkede situationens alvor i det koncentrerede udtryk i lægens ansigt.

- Vi spurgte: 'Hvad kan du se? Hvad er der i vejen?', siger Marco Davila til tv-kanalen FOX 29.

Deres lille dreng, Grayson, havde en sjælden hjertesygdom. Scanningen afslørede, at drengen manglende hele den venstre del af sit lille og bankende hjerte.

Læs også: Valdemar på 3 år er født med sjælden hjertesygdom: 'Det værste var at lægge ham på operationsbordet'

De kommende forældre fik at vide, at overlevelsesraten lå på beskedne 15 procent – en oplysning, der fik dem til at stoppe med at indrette børneværelset i deres hjem i det sydlige Californien.

Lægerne på Children's Hospital Los Angeles fandt frem til en unik procedure til at redde drengens liv. De valgte at operere på ham mens han stadig lå i sin mors mave, hvilket var en risikabel fremgangsmåde, men Samantha Davila var villig til at tage chancen.

- Det var en skræmmende rutsjebanetur. Jeg bad til gud: 'hold ud længe nok, så mor kan se dig'. Dét var det eneste jeg bad om. 'Bare hold ud, så mor kan se dig. Og hvis du ønsker at gå tilbage til himlen... okay', siger Marco Davila.

Heldigvis gik operationen godt, men efter fødslen har lægerne flere gange måtte operere på Grayson og det lille hjerte, men som dette tv-indslag afslører, så har han allerede gjort flotte fremskridt:

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: