Mord, fordomme og fodbold

Sådan er det ikke helt, forklarer den tidligere norske landsholdsspiller Avrild Stavrum. Han har skrevet en krimi med afsæt i fodboldens verden, hvor en succesfuld fodboldagent myrdes med koldt blod. En tidligere fodboldspiller med advokatuddannelse og en journalist går i gang med at opklare mordet på kendis-agenten.

Det er den fodboldpensionerede angribers anden bog, og krimien ’Golden Boys udkommer nu på dansk. Avrild Stavrum fortæller her om kunsten at beskrive et mord, fordomme om fodboldspillere, en uge på et hotelværelse med en russer, og hvordan han næsten havnede i dansk fodbold.

- Jeg var tæt på at skifte til Lyngby i slutningen af 90erne. Det gik ikke, og samme sommer var der interesse fra FC København. Det blev heller ikke til noget, og senere var der snak om Brøndby, da de havde Åge Hareide som træner, men heller ikke det blev til mere end snak. Senere i afslutningen af min karriere var jeg til prøvetræning i AGF, men der var jeg helt ærligt for dårlig, siger han.

Han fik dog Ebbe Skovdahl som træner i skotske Aberdeen og boede to år i Humlebæk, mens han spillede i svenske Helsingborg. Med årskort til museet Louisiana, abonnement på Berlingske, udkig over Øresund og forfatterdrømme.

- Jeg har altid læst meget og interesseret mig for kunst. Nye og moderne klassikere på litteratursiden. En fodboldtrup består som regel af 20 spillere, der kun har det til fælles, at de spiller fodbold. Nogle hører musik, andre spiller kort og en håndfuld sidder og læser bøger i spillerbussen. Fodboldspillere er lige så forskellige som alle andre mennesker og render ikke alle rundt med diamanter i ørerne. Jeg har spillet sammen med dybt intelligente og belæste mennesker, der efterfølgende har drevet det vidt i det civile erhvervsliv.

Mordet på ’Rune Hauge

’Golden Boys handler om mordet på den norske agent Arild Golden. En figur med tydelig inspiration fra den virkelige verdens norske ’super agent Rune Hauge, der blandt andet har haft sin gang i Brøndby IF.

Inspiration, men ellers ikke yderligere tilknytning til Rune Hauge - bogens motor, er finansiel kriminalitet i fodboldens verden og agenter og mystiske bagmænds medvirken til gedulgte transaktioner.

- Jeg har ikke indtryk af, at der var finansiel kriminalitet forbundet med mine egne klubskifter. Jeg kan ikke vide det 100 procent, men jeg tror det ikke. Men hvis bare halvdelen af det, som jeg har hørt i forskellige omklædningsrum gennem 14 sæsoner som prof er rigtigt, så er der en klar skyggeside af sporten, som der ikke tales om, siger han.

- Transaktioner, hvor kun en sportschef og en eller to agenter kender det eksakte økonomiske indhold eller trænere, der får penge for at tage den og den spiller. Eller for at sætte det på spidsen. Forstil dig en analfabet af en afrikansk spiller, der handles for 200 millioner kroner. Vi ved statistisk, at de afrikanske moderklubber kun får små beløb af selv store transfers, så hvor havner alle pengene? Og er der ikke en klar grund til, at ingen står frem og fortæller om det? Og er der nogen, der slår ihjel på grund af det?

Den vanvittige fodboldverden

Avrild Stavrum havde med egne ord sin bedste tid i Molde, Helsingborg og Aberdeen. Et eventyr i tyrkiske Besiktas blev spoleret af skader, men gav ham indsigt i hvor aparte fodbold kan være.

På en træningslejr delte han hotelværelse i en uge med en russisk spiller, der kun kunne sige fire ord på engelsk og ellers ikke kunne kommunikere med nogen i truppen.

Stavrums første møde med træner Cristoph Daum i Besiktas foregik på tyskerens kontor. Her fik nordmanden at vide, at han ikke var den spiller Daum havde ønsket sig, men nu måtte han leve med det og få det bedste ud af det. Herefter blev Stavrum sendt ud af tyskerens kontor og anvendt som targetman på banen. Stavrums forcer lå ellers ikke i hovedspillet.

- Han vidste ikke, hvilken spillertype jeg var. Jeg var købt ubeset.

Fodboldfans læser ikke bøger

Avrild Stavrum blev egentlig frarådet at skrive en fodboldbog. Enten skal det være en børnebog eller også må du forvente, at den ikke sælger, fordi dem der interesserer sig for fodbold, de gider ikke læse bøger.

- Det er da noget vrøvl. Markedet er oversvømmet med politikrimier, og fodbold er lige så stor en del af samfundet som landbrug, kunst eller olieindustrien. Der er jalousi, misundelse og alle mulige andre menneskelige følelser på spil i en fodboldklub, så jeg køber ikke argumentet. Tænk over, hvad det gør ved mennesker, at den holdkammerat man sidder ved siden af i omklædningsrummet er på vej til at tjene mange millioner i en udenlandsk klub, mens man selv må nøjes med en almindelig løn, selv om det kun er marginaler og måske tvivlsomme marginaler, der afgør, hvem der bliver solgt. Jeg kan fortælle dig, at det giver et voldsomt spændingsfelt.

I hvert fald højspænding nok til skrive om et iskoldt mord.

Golden Boys af Arild Stavrum - udgivet på People’s Press

Dagens Gossip