Morder blev budt på stegt flæsk med persillesovs

- Han var et dumt svin.

Sådan siger Egon Løvbirk fra Vejle om den person, der spiste middag sammen med præstegårdsforvalteren, forud for mordet på pastor Kaj Munk i 1944.

Blot få dage før Kaj Munk blev likvideret, blev en af de fem mordere budt indenfor i præstegården og budt på stegt flæsk med persillesovs, skriver lokalavisen.dk.

Egon Løvbirk fra Vejle har en stor viden om Kaj Munk. Interessen har været der hele hans liv. Han har indsamlet oplysninger om Kaj Munks liv og det er blevet til et lille hæfte.

I hæftet kan der læses en del om de fem mænd, der førte Kaj Munk væk fra præstegården i Vedersø. Præsten blev likvideret ved Silkeborg.

Desuden har Erik Løvbirk opsøgt tidligere kollegaer til de fem drabsmænd. Det har vist sig, at en var bager og en anden var optiker inden de blev medlem af terrorgruppen Petergruppen. De opererede i krigens sidste år.

Kaj Munk blev begravet fra Vedersø Kirke den 8. januar 1944. Her måtte fire betjente passe på kisten. Man frygtede nemlig, at kisten med Kaj Munk ville blive fjernet.

Dagens Gossip