Morder efter 28 år: "Han ødelagde mit liv"

Skrevet af Ronja Ryde

15/08/2014

Dagens topnyheder

En morder er blevet slæbt i retten af datteren til en mand, som han skød og dræbte 28 år siden.

Til de tilhørendes store overraskelse meldte den nu 44-årige morder, Justo Santos, ud, at mordet dengang var sket i selvforsvar, og at den nu afdøde mand havde “ødelagt hans liv”.

Det skriver NY Post.

- Jeg var også et offer, fulgte han det overraskende udsagn op med, da han forleden blev fremstillet i retten.

Anklageren i sagen beskyldte myndighederne for at have forsømt ofret og hans pårørende ved ikke at have arresteret Justo Santos før 25 år efter mordet. Nu er der fare for, at sagen er blevet for gammel til, at han kan retsforfølges.

Ofrets datter, som kun var ni år gammel, da hun mistede sin far, blev rasende, da hun hørte morderen anklage hendes far for at have ødelagt sit liv:

- Han siger, at han er offeret. Det er virkelig absurd - men ikke overraskende. Han er typen, der flygter, og som aldrig tog ansvaret for det, han gjorde, siger datteren, Joselyn Martinez.

Mordet skete i 1986, da Justo Santos blev smidt ud af en restaurant efter at have sendt en ondskabsfuld kommentar efter en af servitricerne.

Han påstår nu, at det var restaurantejeren, Jose Martinez, der lagde op til en slåskamp, da han smed ham ud og lagde ham i armlås.

- Jeg troede, at han var ude på at slå mig ihjel, siger Justo Santes nu i retten.

- Jeg skød ham, fordi han var ved at slå mig ihjel, og jeg ville have ham væk, siger han.

Efterfølgende stak Justo Santos af til den dominikanske republik. I 1988 blev han hentet hjem af myndighederne og dømt for mordet. Han tilbragte et år i fængsel og betalte en mindre bøde til offerets mor og bror.