Morgenomelet til weekendhyggen

Det er bare uden tvivl min favorit morgenmad. Jeg har desværre ikke tid til den i hverdagene. Men i weekenden har den uden tvivl sin faste plads.

Til 4 personer skal du bruge:

Omelet
6 stk æg
20g revet ost
2 spsk mælk salt og peber
1 pk. spinat (jeg bruger frossent, så ca. 10 ‘klumper’)

Fyld
50 g hakket champignons
10 stk halverede cherrytomater
2 stk snittede forårsløg
1 pk. bacontern

Sådan gør du:
Begynd med at lynstege grøntsagerne sammen på høj varme. Bland ingredienserne til omeletten godt (evt. i en blender)

Steg dem så tynde som muligt – det tykkeste skal være pandekage-tykkelse. Vend dem når de er brune på den ene side og tilsæt de lynstegte grøntsager på halvdelen af omeletten og fold den på midten når den er færdigstegt.

Gør det samme 4 gange og der er en dejlig morgenmad til hver!

Voilà!

Følg Dagens Opskrifter for flere lignende artikler:

Anna Mai Brodersen blogger om retter uden stivelse til fornuftige penge på udenstivelse.dk. Følg hende på Facebook her.

Dagens Gossip