Mormor og fire-årig dræbt: Fyrfadslys formentlig skyld i brand i Løgstør

Skrevet af admin

13/12/2013

Dagens topnyheder

Det var formentlig fyrfadslys, der startede den fatale dødsbrand i Løgstør tidligere på ugen, hvor et barn og en kvinde mistede livet, oplyser Nordjyllands Politi.

De to omkomne er en kvinde på 57 år og en dreng på fire år. Det var en mormor og hendes barnebarn.

- Teknikerne har fundet ud af, at branden ikke er uforenelig med, at det er uforsigtig omgang med fyrfadslys, der har startet branden, vicepolitikommissær Henrik Staal i Nordjyllands Politi til Ritzau.

Vicepolitikommissæren bekræfter, at ilden tilsyneladende er begyndt øverst i ejendommen på Bredgade.

- Branden er startet i lejligheden, hvor de to omkomne opholdt sig, fortæller vicepolitikommissær.

Begge var ligesom flere andre beboere i ejendommen flygtninge fra Congo.

Flere andre blev kørt til skadestuer til observation for røgforgiftning.

28 beboere blev samlet i Løgstør Hallen efter de voldsomme begivenheder, og kommunen skal genhuse 17.

Den lille dreng indebrændte, og mormoren mistede livet, da hun formentlig sprang ud fra lejligheden på anden sal.

- Nu skal teknikerne gøre der erklæring færdig, og så skal vi kigge på, om vi skal fortsætte efterforskningen derfra, siger Henrik Staal.

Teknikere kunne først onsdag bevæge sig ind i ejendommen for at undersøge forløbet, fordi brandstedet var for varmt.

/ritzau/