Mors besked til hospitalsansat er gået viralt, efter hendes datter blev syet under øjet

Merritt Smith var rasende, da en dreng i skolen havde slået hendes 4-årige datter så hårdt i ansigtet, at hun skulle sys. Men hun blev endnu mere rasende, da hun nåede frem til hospitalet.

På Facebook har hun nu skrevet en besked til den mandlige medarbejder i skranken, som hun mener negligerede volde mod hendes datter med en dumsmart kommentar, som sender et stærkt signal.

Nemlig den hyppigt brugte ‘Han er sikkert vild med dig’.

- Kære mand i skranken på Nationwide Children's hospital. jeg er overbevist om, at du ikke havde gennemtænkt din kommentar. Lige så snart jeg hørte den vidste jeg, at det er her, det begynder. Den udtalelse er dér, hvor ideen om at ‘den man tugter elsker man’ begynder at diktere, hvad der er acceptabelt. Min fireårige ved, at ‘det er ikke sådan, vi viser, at vi kan lide nogen. Det var ikke et godt valg’, skriver Merritt Smith.

- Lige dér, såret og på et fremmed sted, bekymret for om hun skulle have en indsprøjtning eller sys, var du den person, vi havde brug for til at hjælpe os, og dine trøstende ord havde det budskab, at dem der kan lide dig, måske vil gøre dig ondt.

Læs også: Camilla så kvinde mobbe udviklingshæmmet: 'Hold kæft, du burde skamme dig’

- Nej. Jeg vil ikke tillade, at det budskab er ok. Jeg vil ikke lade det tale højere end ‘Det er ikke sådan, vi viser, at vi kan lide nogen’. Ved den skranke har du indflydelse, om du indser det eller ej. Du troede, du gjorde øjeblikket nemmere. Det er på tide, vi tager ansvar for det budskab, vi som samfund giver vores børn, skriver hun og slår fast:

- Fortæl ikke min fireårige som skal sys, fordi en dreng i skolen har slået hende, at ‘han sikkert er vild med dig’. NEJ.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip