Mors billede fra hospital går viralt: Så ondt gør fødslen på far

Skrevet af admin

29/07/2016

Dagens topnyheder

23-årige Alisha Baxter fra Brisbane i Australien har lagt et morsomt billede på Facebook, som klart og tydeligt beviser, at mænd også føler smerte under fødslen af deres kommende barn. Det skriver Daily Mail.

Mens den unge kvinde var ved at presse parrets lille guldklump ud, blev der taget et perfekt foto af hendes 26-årige mand Jive - og hans øjne siger alt. På billedet klemmer Baxter så hårdt til om den stakkels fyrs hånd, at blodomløbet i de tre fingre må være minimalt.

- Da fotoet blev taget, var jeg lige gået i gang med at presse efter at have været i fødsel i 24 timer, fortæller Alisha Baxter til Daily Mail Australia. 

- Han sagde ikke noget, han var bare virkelig nervøs. Før vi kom ind i rummet, havde han et lille øjeblik, hvor han græd, fordi han ikke kunne hjælpe mig af med smerten. Da han var færdig med øjeblikket, og det blev tid til at presse, var han fantastisk, tilføjer hun.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ifølge Alisha Baxter var Jive meget koncentreret om at tage imod den smerte, hun påførte ham, da billedet blev taget. Faktisk var det så vigtigt for ham ikke at beklage sig, at han ikke engang kunne tage sig tid til at kigge på babyens hoved, da det kom til syne.

Da alles smerte var ophørt, og lille Blakely var kommet godt til verden, lagde Baxter billedet af sin skræmte og overvældede mand på Facebook, hvor det lynhurtigt fik tusindvis af likes og kommentarer.

- Vi fyre gennemgår også en masse smerte. Som I kan se på mit ansigt haha, skriver Jive i kommmentarsporet under billedet.

Han fortæller til Daily Mail Australia, at hans bedste råd til andre kommende fædre er, at de skal være stille og bare tage tingene, som de kommer. 

- Bare vær til stede og gør, som der bliver sagt - ellers ender du med at blive såret.

Parrets nyfødte datter Blakely trives godt og er sund og rask - og allerede meget knyttet til sin far.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: