Mors-Thy holder Skive på 12 mål i lokalopgør

Skive fH nåede et lavpunkt i sæsonen i Herre Håndbold Ligaen, da holdet fredag aften tabte lokalopgøret på udebane til Mors-Thy.

Helt uhørt formåede det gæstende mandskab kun at score 12 gange i kampen.

Den endte med en hjemmesejr på 26-12 til træner Jan Paulsens mandskab.

Skives mål fordelte sig på seks i hver halvleg, efter at Mors-Thy gik til pause foran 12-6.

Med nederlaget er Skive - som ikke helt overraskende er ligaens mindst scorende mandskab - fortsat tredjesidst med otte point for 22 kampe.

Mors-Thy ligger to pladser højere med 14 point, men holdet er uden mulighed for at komme med i slutspillet.

Begge hold har fire kampe tilbage i grundspillet.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV