Mors-Thy leverer sensation: Slår kriseramte BSV

Dermed har Mors-Thy pludselig meldt sig ind i kampen om semifinalepladserne, efter klubben i i første runde af slutspillet besejrede Skjern.

BSV havde kniven for struben efter nederlaget til Århus i første runde af slutspillet. Derfor skulle hjemmeholdet bruge to point mod Mors-Thy, og Rasmus Lauge og holdkammeraterne var da også tårnhøje favoritter, inden kampen gik i gang.

Men det var Mors-Thy fløjtende ligeglade med. Gæsterne, der klemte sig med i slutspillet i sidste runde af grundspillet, gik uimponeret til værks og drillede hjemmeholdet med sit kompromisløse og hurtige spil.

BSV var fuldstændig på hælene i første halvleg, hvor Carsten Albrektsens tropper blandt andet var bagud 5-10. Midtjyderne fik dog kæmpet sig lidt tilbage i kampen, så stillingen ved pausen var 12-10 til Mors-Thy. Efter pausen kom BSV helt på omgangshøjde og bragte sig også foran et par gange med en enkelt scoring.

Men de hårdtfightende gæster fra Mors-Thy holdt nerverne i ro og viste største coolness - og klasse - i kampens afsluttende fase og sikrede sig dermed de to point, der sender dem på en højst overraskende førsteplads i slutspilspulje to.

 

 

 

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip