Morten Olsen håber på Cornelius - men tvivler

Landstræneren havde egentlig besluttet at tage Cornelius med i sin bruttotrup, inden Andreas Cornelius onsdag måtte udgå fra en pokalkamp kort før pausen mod Accrington med en ankelskade efter en hård tackling.

Cardiffs manager Malky Mackay har efterfølgende forsøgt at nedtone alvoren af Cornelius' skade og forsikret, at danskeren snart er klar igen. Men Morten Olsen er stadig i tvivl om, hvorvidt Andreas Cornelius når at komme sig til kampene i VM-kvalen.

- Den her kontaktskade har åbenbart ramt det samme sted på anklen, som han havde problemer med i forvejen. Så umiddelbart ser det ikke for godt ud, når man ser en af sine spillere på krykker efter en fodboldkamp, siger Morten Olsen til dr.dk.

Han vil nu tage en snak med Cornelius, ligesom landsholdets lægestab skal have en samtale med Cardiffs sundhedssektor.

- Og så må vi tage en beslutning. Vi regner med ham, for vi havde på sin vis udtaget ham, efter at jeg havde haft den samtale med ham, siger Morten Olsen, der torsdag rykkede OBs Rasmus Falk op til A-landsholdet fra U21-truppen

De sidste spillere, der udtages til bruttotruppen til de to VM-kvalifikationskampe mod Malta og Armenien får først besked, efter weekenden kampprogram i de europæiske ligaer er afviklet.

 

 

 

Dagens Gossip