Morten Olsen tror på FCK som puljetreer i Champions League

- Hvis de spiller som i første halvleg, er der noget som tyder på, at de kan spille med om tredjepladsen. Anden halvleg tyder så på, at de ikke kan. Så det var lidt blandet.

- Den næste kamp må vise, om de kan gøre sig gældende. Det her var en kamp, hvor de spillede en fin første halvleg, men i anden halvleg blev de jo kørt over på grund af alle de chancer, som Juventus havde, siger Morten Olsen.

Ekspertkommentator på TV3+ Per Frimann er lidt mere optimistisk omkring FC Københavns muligheder for at snuppe tredjepladsen i gruppe B.

- Jeg tror godt, det kan lade sig gøre. Det var jo en flot præstation og et fantastisk kollektivt resultat.

- Det er i Parken, de skal have pointene. Det bliver en meget lige kamp mod Galatasaray, men det er dem, de kommer til at slås med om tredjepladsen, siger Per Frimann.

Frimann tror på, at kampen i København mod tyrkerne bliver en fifty-fifty kamp, mens FCK har 25 procents chance for at få et resultat med hjem fra Tyrkiet.

- Når de møder Real Madrid hjemme i den sidst kamp, kan man håbe, at det meste er afgjort, så Real Madrid ikke har noget at spille for og måske stiller med et B-hold, siger Per Frimann.

På trods af det overraskende resultat i den første gruppekamp tirsdag aften, så mener hverken Morten Olsen eller Per Frimann, at italienerne undervurderede FC København.

- Juventus er i en hård gruppe, og de skal samle så mange point som muligt. Det så man også med alle de chancer, som de havde, siger landstræner Morten Olsen.

Dagens Gossip