Motorcyklist mister kørekort: Kørte 154 km/t i Brøndby

Mange motorcyklister kører alt for hurtigt, og det koster nu også en 46-årig mand fra Brøndby kørekortet.

Motorcyklisten blev taget i en fartkontrol på Park Allé i Brøndby, hvor hastighedsgrænsen er 60 kilometer i timen.

Alligevel kom han bragende med 154 kilometer i timen, da han passerede forbi en af politiets fotovogne.

Udover kørekortet koster det ham en bøde på 7.500 kroner.

- Høj fart er en dyster faktor i motorcykeluheld. Muligheden for at reagere i tide på en uventet situation forsvinder – og vi ser, det ender fatalt, siger Thomas Jørgensen, der er leder i Københavns Vestegns Politi færdselssektion.

Motorcyklerne er nu på vejene i stort antal, og færdselspolitilederen opfordrer dem til at holde fartgrænserne.

Han opfordrer samtidig bilisterne til at være ekstra opmærksomme de tohjulede maskiner i trafikken.

Udover motorcyklisten, blev 15 bilister på tre timer målt i for høj fart.

Ud over bøde får to et klip i kørekortet og en tredje en betinget frakendelse af førerretten.

Dagens Gossip