Motorcyklist rammer kant-sten: Ung mand er livsfarligt kvæstet

Skrevet af admin

28/07/2015

Dagens topnyheder

En 24-årig mand, der tirsdag aften kørte galt med sin motorcykel i Aarsballe, omkring 10 kilometer fra Rønne, er død af sine kvæstelser.

Manden blev efter ulykken, der skete kort før klokken 20, indlagt på Bornholms Sygehus og blev kort tid efter erklæret død, oplyser politiet.

- Vi ved ikke præcist, hvad der er sket, fortæller vagtchef Kim Pedersen fra Bornholms Politi til Ritzau.

- Men i en svag kurve i udkanten af byen rammer han efter alt at dømme kantstenen og vælter.

Den omkomne mand kommer fra lokalområdet, og de pårørende til motorcyklisten er blevet underrettet om ulykken.

Onsdag kommer en bilinspektør til Bornholm for at undersøge ulykken nærmere og om muligt at fastslå, hvad der gik galt.

/ritzau/